Hej
Jeg har lige afsluttet arbejdet med at lave planlægningen af vagterne for juli og august for en af vores kunder. Det er altid sjovt med disse helt konkrete opgaver for der er meget lærdom i dem.
Opgaver gik på: Fordel vagterne lige. Det lyder jo nemt, men hvad er lige ?
Det er faktisk et fantastisk godt spørgsmål, der har afgørende indfyldelse på hvordan vagtplanen skal se og hvodan den skal laves.
Den helt umiddelbare definition er: Alle skal have lige mange timer set i forhold til deres aftalte arbejdstid. Det er en god, sund definition, men den kan meget nem føre til meget strid på din arbejdsplads. F.eks. at Morten har fået 4 vagter om lørdagen, mens jeg har fået 6. Eller jeg har 4 aftensvagter, Peter har kun 3. Mulighederne for utilfredshed er utrolige.
Derfor spørgsmålet: Hvad er lige ?.
De fleste steder er definitionen blevet noget med: Alle skal have lige mange timer set i forhold til deres aftalte arbejdstid OG alle skal have lige mange af de forskellige vagter. Det vil sige lige mange: nattevagter, morgenvagter, fredagsvagter, lørsdagsvagter og søndagsvagter.
Råd 19 er: Få afklaret hvad lige er ved dig, ellers kan du ikke planlægge
torsdag den 20. maj 2010
onsdag den 19. maj 2010
Råd 18: Antallet af vagtuger i et rul
Hej igen
Nu har de sidste mange indlæg drejet sig om forholdene omkring planlægning af vagter, og det er jo også fint nok, men det svarer til, at du har fået indledningen til en lang, spændende historie men ikke selve historien. Eller sagt på en anden måde, du har kun fået lov til at læse Hobitten, men ikke Ringenes Herre af J.R.R. Tolkien, eller det er kun første afsnit af matador, der er blevet sendt. Det vil jeg gøre lidt ved i dette indlæg.
Det spørgsmål jeg tænkte over på vej til arbejde her til morges var:
Du er vagtplanlægger og skal lave en rulle vagtplan for y personer, der hver uge skal dække x vagter. Spørgsmålet er nu hvor lang skal rullet være ?
Svaret er Y uger.
Det skyldes at du skal:
hvilket er en perfekt fordeling. Matematik er bare smukt. Alle personer får x vagter, hverken mere eller mindre. Derfor skal du bruge en rullelængde på y uger.
Et eksempel:
11 personer skal dele en fredagsvagt imellem sig ligeligt. De skal bruge 11 uger før planen gentager sig sig. Den hurtige læser vil allerede nu vide at rullet er fri i 10 uger og en fredagsvagt. Fri i 10 uger og en fredagsvagt, osv.
Råd 18 er derfor: Lav aldrig et rul, der er større end antallet af personer.
De næste par råd vil også tage fat på dette hjørne. F.eks. bliver råd 19: Hvordan læser du råd 18 og råd 20 vil handle om, om det altid gælder at rullet skal have samme længde som antallet af medarbejdere. Hvis nu der er 123 medarbejdere, så rullet så være på 123 uger ?.
Nu har de sidste mange indlæg drejet sig om forholdene omkring planlægning af vagter, og det er jo også fint nok, men det svarer til, at du har fået indledningen til en lang, spændende historie men ikke selve historien. Eller sagt på en anden måde, du har kun fået lov til at læse Hobitten, men ikke Ringenes Herre af J.R.R. Tolkien, eller det er kun første afsnit af matador, der er blevet sendt. Det vil jeg gøre lidt ved i dette indlæg.
Det spørgsmål jeg tænkte over på vej til arbejde her til morges var:
Du er vagtplanlægger og skal lave en rulle vagtplan for y personer, der hver uge skal dække x vagter. Spørgsmålet er nu hvor lang skal rullet være ?
Svaret er Y uger.
Det skyldes at du skal:
dele x vagter på en uge mellem y personer.
Det svarer til at du skal:dele x*y vagter på y uger mellem y personer.
Hvilket svarer til:at hver person skal have x vagter på y uger.
hvilket er en perfekt fordeling. Matematik er bare smukt. Alle personer får x vagter, hverken mere eller mindre. Derfor skal du bruge en rullelængde på y uger.
Et eksempel:
11 personer skal dele en fredagsvagt imellem sig ligeligt. De skal bruge 11 uger før planen gentager sig sig. Den hurtige læser vil allerede nu vide at rullet er fri i 10 uger og en fredagsvagt. Fri i 10 uger og en fredagsvagt, osv.
Råd 18 er derfor: Lav aldrig et rul, der er større end antallet af personer.
De næste par råd vil også tage fat på dette hjørne. F.eks. bliver råd 19: Hvordan læser du råd 18 og råd 20 vil handle om, om det altid gælder at rullet skal have samme længde som antallet af medarbejdere. Hvis nu der er 123 medarbejdere, så rullet så være på 123 uger ?.
onsdag den 5. maj 2010
Råd 17: Er din hest død ?
Råd 17: Er din hest død, så stå af den.
Jeg var på biblioteket den anden dag og stod på et tidspunkt og kikkede på hylden med nye bøger. Der var kommet en en bog med titlen "Er din hest død, så stå af den!". Den handlede om pædagogik i børnehaven, så det var ikke en bog for mig, men titlen er genial.
For det første er det et godt råd i alt almindelighed. Hvis det du gør ikke virker så gør noget andet.
For det andet er det et særdeles godt råd inden for vagtplanlægning. Jeg har mange gange set, at der i virksomhederne blot bliver gjort som man plejer med hensyn til vagtplanlægning også selv om procedurene og reglerne har overlevet sig selv mange gange.
Det fører som regel til store ekstra omkostninger fordi ikke blot bliver overenskomsten overholdt, men alle får lidt ekstra. Dette ekstra er noget, der er kommet til undervejs uden nogen egentlig har aftalt det. Det er blot det der er nemmeste at administrere.
Hvis, eller rettere sagt, når du stå i denne situation er mit råd, at du tænker hesten er død, jeg må hellere stå af. Spørgsmålet er så, hvordan står du af en død hest.
Jeg vil foreslå at du gør det et trin af gangen og gennemtænker hele processen i din vagtplanlægning.
1. Er der tåbligheder i hvordan du får defineret hvilke behov dit firma har for bemanding ?
2. Er der tåbligheder i hvordan du finder ud af hvilke personer der kan dække dette behov ?
3. Er der tåbligheder i hvordan du dækker behovet ?
4. Er der tåbligheder i hvordan du køre den daglige drift ved at registere fravær, overarbejde mv. ?
5. Er der tåbligheder i hvordan løn og tillæg bliver beregnet ?
6. Er der tåbligheder i hvordan diverse statistikker og rapporter bliver lavet ?
Find den største tåblighed. Tænk over hvordan den kan fjernes og gør det. Muligvis er det noget der skal godkendes af en eller anden, så få den godkendelse.
Råd 17: Er din hest død så stå af den.
Jeg var på biblioteket den anden dag og stod på et tidspunkt og kikkede på hylden med nye bøger. Der var kommet en en bog med titlen "Er din hest død, så stå af den!". Den handlede om pædagogik i børnehaven, så det var ikke en bog for mig, men titlen er genial.
For det første er det et godt råd i alt almindelighed. Hvis det du gør ikke virker så gør noget andet.
For det andet er det et særdeles godt råd inden for vagtplanlægning. Jeg har mange gange set, at der i virksomhederne blot bliver gjort som man plejer med hensyn til vagtplanlægning også selv om procedurene og reglerne har overlevet sig selv mange gange.
Det fører som regel til store ekstra omkostninger fordi ikke blot bliver overenskomsten overholdt, men alle får lidt ekstra. Dette ekstra er noget, der er kommet til undervejs uden nogen egentlig har aftalt det. Det er blot det der er nemmeste at administrere.
Hvis, eller rettere sagt, når du stå i denne situation er mit råd, at du tænker hesten er død, jeg må hellere stå af. Spørgsmålet er så, hvordan står du af en død hest.
Jeg vil foreslå at du gør det et trin af gangen og gennemtænker hele processen i din vagtplanlægning.
1. Er der tåbligheder i hvordan du får defineret hvilke behov dit firma har for bemanding ?
2. Er der tåbligheder i hvordan du finder ud af hvilke personer der kan dække dette behov ?
3. Er der tåbligheder i hvordan du dækker behovet ?
4. Er der tåbligheder i hvordan du køre den daglige drift ved at registere fravær, overarbejde mv. ?
5. Er der tåbligheder i hvordan løn og tillæg bliver beregnet ?
6. Er der tåbligheder i hvordan diverse statistikker og rapporter bliver lavet ?
Find den største tåblighed. Tænk over hvordan den kan fjernes og gør det. Muligvis er det noget der skal godkendes af en eller anden, så få den godkendelse.
Råd 17: Er din hest død så stå af den.
torsdag den 29. april 2010
Råd 16: Overbevis din chef
Råde 16: Overbevis din chef.
I råd 15 så vi på, hvorfor du skal bruge noget værktøj til at lave vagtplanerne - Det kan være alt fra excel, til gode edb-løsninger. Her får du nogle grunde, så du kan overbevise din chef om at det er værd at bruge 1 dag om måneden og mindst 1 time om dagen på sagen:
I råd 15 så vi på, hvorfor du skal bruge noget værktøj til at lave vagtplanerne - Det kan være alt fra excel, til gode edb-løsninger. Her får du nogle grunde, så du kan overbevise din chef om at det er værd at bruge 1 dag om måneden og mindst 1 time om dagen på sagen:
- Dit eget tidsforbrug på vagtplanlægning. Op til 90 pct. af tiden er der eksempler på.
- Dit og dine medarbejderes tidsforbrug på at finde ud af hvem der er på vagt.
- Mindre overarbejde - Planen er bedre og har derfor taget hensyn til flere ting. Op til 50 pct. mindre.
- Mindre sygefravær - Personer melder sig ikke syge fordi de skal et eller andet privat. Det har planen taget højde for. Et par pct. mindre typisk.
- Du stopper med at give timer væk, ved at du ikke bruger dine medarbejdere op til deres timenorm.
- Mindre medarbejderomsætning - Din medarbejder kan få deres life-work balance bedre på plads.
- Mindre tidsforbrug på spørgsmål om hvem der er på vagt og hvornår
- Korrekt registering af fravær - Du betaler ikke for timer, der ikke bliver leveret.
- Korrekt beregning af tillæg. Du behøver ikke længere at overkompensere for at være sikre på at beregne tillæggene korrekt. Det hele klare vagtplanlægningssystemet.
- Vagtplanen er færdig til tiden. I de fleste overenskomster skal vagtplanen være kendt af medarbejderne 4 uger før. Hvis ikke kan det medføre en bod. Op til 5000 kr pr medarbejder er der eksempler på.
- Bedre kommunikation med medarbejderne - Alle trækker mere i samme retning.
- Færre omkostninger til din revisor, bogholder og administrator af løn. Det skyldes at det du levere nu er 100 pct. korrekt og lige til at gå til.
- Bedre HR - Du har nu styr på hvem der har sygdom og hvornår
- Bedre HR - Du har også styr på hvilke kvalifikationer de enkelte medarbejdere har
- Endnu bedre HR - Du kan også holde styr på hvornår de skal på kursus igen. F.eks hvornår skal deres kørekort fornyes
- Glade medarbejdere - De føler ikke længere de arbejder i en kaos organisation
- Glade ledere - De har bedre overblik
- Glade vagtplanlæggere - De får meget mindre stress
- Glad økonomichef - Bedre bundlinje
- ....
- ....
Vælg selv de argumenter, du mener passer bedst i din virksomhed. Det skal blot være 3-4 stykker. For at gøre det hele så enkelt som muligt, når du skal fremlægge sagen.
Held og lykke med det og har en god allehelgens aften
onsdag den 28. april 2010
Råd 15: Den klassiske fejl
Råd 15: Den klassiske fejl.
Nogle gange beder min kone mig om at købe "Alt for damerne" til hende. Det har hun også gjort i denne uge. Det har jeg så gjort og kastede et blik på forsiden. Der var en artikle om YES YOU CAN. Ok tænkte jeg, de har åbenbart en artikle om den amerikanske præsident. Den vil jeg da gerne læse. Jeg slog så op i bladet, og fandt ud af at det ikke var en artikel om USA, men var en artikel om kvinder, der havde succes med det arbejde, de brænder for. Tilsidst i artiklen var der gode råd fra Coach Pernille Melsted. Et af rådene var:
Den klassiske fejl
Mange nystartede - specielt kvinder - går ned, inden deres passionerede drøm har fået vinger, fordi de tror, de skal gøre alting selv. Følg rådet: If it isn't your genius, it isn't your job! Og fokuser al din energi på det, du elsker og er enestående til. Del dine arbejdsopgaver op i:
1. Det, du er suverænt god til (og selvfølgelig skal gøre selv)
2. Det, du kan finde ud af, men ikke brænder for (og vurder, hvor meget af det, du har råd til at uddelegere)
3. Det, du er decideret inkompetent til (og som du straks skal uddelegere, du har ikke råd til at lade være.)
Dette råd gælder også inden for vagtplanlægning. Vagtplanlægning er så kompliceret at i 99 pct af tilfældende er det en arbejdsopgave i kategori 2 eller 3.
Råd 15 er derfor: Undgå den klassike fejl.
p.s. min kone siger at et andet råd er at købe Alt for damerne i denne uge. Nr. 17 i 2010 fra den 28 april 2010. :-)
Nogle gange beder min kone mig om at købe "Alt for damerne" til hende. Det har hun også gjort i denne uge. Det har jeg så gjort og kastede et blik på forsiden. Der var en artikle om YES YOU CAN. Ok tænkte jeg, de har åbenbart en artikle om den amerikanske præsident. Den vil jeg da gerne læse. Jeg slog så op i bladet, og fandt ud af at det ikke var en artikel om USA, men var en artikel om kvinder, der havde succes med det arbejde, de brænder for. Tilsidst i artiklen var der gode råd fra Coach Pernille Melsted. Et af rådene var:
Den klassiske fejl
Mange nystartede - specielt kvinder - går ned, inden deres passionerede drøm har fået vinger, fordi de tror, de skal gøre alting selv. Følg rådet: If it isn't your genius, it isn't your job! Og fokuser al din energi på det, du elsker og er enestående til. Del dine arbejdsopgaver op i:
1. Det, du er suverænt god til (og selvfølgelig skal gøre selv)
2. Det, du kan finde ud af, men ikke brænder for (og vurder, hvor meget af det, du har råd til at uddelegere)
3. Det, du er decideret inkompetent til (og som du straks skal uddelegere, du har ikke råd til at lade være.)
Dette råd gælder også inden for vagtplanlægning. Vagtplanlægning er så kompliceret at i 99 pct af tilfældende er det en arbejdsopgave i kategori 2 eller 3.
Råd 15 er derfor: Undgå den klassike fejl.
p.s. min kone siger at et andet råd er at købe Alt for damerne i denne uge. Nr. 17 i 2010 fra den 28 april 2010. :-)
onsdag den 17. marts 2010
Råd 14: Får styr på det
Få styr på det.
Jeg sad ved morgenbordet da radioavisen pludselig begyndte at fortælle om en dom, der var faldet for at en vagtplan skal være offentliggjort senest 4 uger før den træder i kraft. Imellem lyden af konen, der var ved at fortælle om hvilken indkøb jeg skulle foretage på vejen hjem og børnene, der synes, at deres far skulle vide alt om hvilken slags morgenmad de bedst kan lide og hvad de gerne vil have med på madpakke lykkedes det mig at høre at der var indgået et forlig på 5000 kr til hver af medarbejderne.
½ time senere er jeg på kontoret og kan så i ro og fred få googlet mig frem til:
REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN RLTN c/o Danske Regioner
Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø
Orientering om kendelse ved faglig voldgift om yngre lægers ar- 05-02-2010
bejdstid Sag.nr.: RLTN3306 - 08/1250
Det er i strid med overenskomsten for yngre læger, hvis et sygehus med Sagsbehandler det formål at udligne timeoverskud/-underskud pålægger yngre læger med et kortere varsel end 4 uger at holde fri på dage, der efter tjenesteplanen er arbejdsdage, eller at udføre ekstratimer i forhold til, hvad der fremgår af tjenesteplanen. Det fastslår en kendelse afsagt ved faglig voldgift.
Kendelsen fastslår således en begrænsning i ved pålæg at ændre yngre lægers tjenesteplaner.
Det rejser spørgsmålet: Hvilke muligheder er der for at undgå, at lægers ekstra tjenester (fx som følge af anden læges sygdom) medfører timeoverskud ved normperiodens udløb.
Der er tre vej at gå:
• Der kan i en tjenesteplanperiode, der ligger mere end 4 uger fremme, planlægges med et mindre antal timer. Eller sagt med andre ord: Der kan med 4 ugers varsel ændres i arbejdsplanen så en planlagt arbejdsdag ændres til en fridag.
• Samtidig med at lægen pålægges en ekstra tjeneste meddeles lægen hvilken anden dag, der i stedet gøres tjenestefri., jf. § 17, stk. 1, om ændring af den enkelte tjenestes beliggenhed inden for en 4-ugersperiode (”omlagt tjeneste”).
• Der kan eventuelt med den enkelte læge indgås en frivillig aftale om, at lægen holder fri på tidspunkter inden for 4-ugersperioden, hvor der ellers er planlagt tjeneste.
Kendelsen giver anledning til at understrege betydningen af løbende at følge den enkelte læges timesaldo. Det er særlig vigtigt at foretage denne timesaldoberegning inden der udarbejdes tjenesteplan for de sidste 4 uger i en normperiode.
Kendelsen tager ikke stilling til sygehusets handlemuligheder i de situationer, hvor timeoverskud eller -underskud er en følge af lægernes indbydes vagtbytning.
Af § 17, stk. 2, fremgår, at orientering om afspadsering skal gives senest 48 timer før påbegyndelsen af den sidste tjeneste inden afspadseringen. Det følger af kendelsen, at ”afspadsering” alene omfatter overarbejde, der afvikles med frihed, jf. § 26, stk. 3.
Råd 14 er derfor: Få styr på det og til det kan jeg kun anbefalde et vagtplanlægningssystem. Som f.eks. http://www.ondutyplanner.dk/
Jeg sad ved morgenbordet da radioavisen pludselig begyndte at fortælle om en dom, der var faldet for at en vagtplan skal være offentliggjort senest 4 uger før den træder i kraft. Imellem lyden af konen, der var ved at fortælle om hvilken indkøb jeg skulle foretage på vejen hjem og børnene, der synes, at deres far skulle vide alt om hvilken slags morgenmad de bedst kan lide og hvad de gerne vil have med på madpakke lykkedes det mig at høre at der var indgået et forlig på 5000 kr til hver af medarbejderne.
½ time senere er jeg på kontoret og kan så i ro og fred få googlet mig frem til:
REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN RLTN c/o Danske Regioner
Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø
Orientering om kendelse ved faglig voldgift om yngre lægers ar- 05-02-2010
bejdstid Sag.nr.: RLTN3306 - 08/1250
Det er i strid med overenskomsten for yngre læger, hvis et sygehus med Sagsbehandler det formål at udligne timeoverskud/-underskud pålægger yngre læger med et kortere varsel end 4 uger at holde fri på dage, der efter tjenesteplanen er arbejdsdage, eller at udføre ekstratimer i forhold til, hvad der fremgår af tjenesteplanen. Det fastslår en kendelse afsagt ved faglig voldgift.
Kendelsen fastslår således en begrænsning i ved pålæg at ændre yngre lægers tjenesteplaner.
Det rejser spørgsmålet: Hvilke muligheder er der for at undgå, at lægers ekstra tjenester (fx som følge af anden læges sygdom) medfører timeoverskud ved normperiodens udløb.
Der er tre vej at gå:
• Der kan i en tjenesteplanperiode, der ligger mere end 4 uger fremme, planlægges med et mindre antal timer. Eller sagt med andre ord: Der kan med 4 ugers varsel ændres i arbejdsplanen så en planlagt arbejdsdag ændres til en fridag.
• Samtidig med at lægen pålægges en ekstra tjeneste meddeles lægen hvilken anden dag, der i stedet gøres tjenestefri., jf. § 17, stk. 1, om ændring af den enkelte tjenestes beliggenhed inden for en 4-ugersperiode (”omlagt tjeneste”).
• Der kan eventuelt med den enkelte læge indgås en frivillig aftale om, at lægen holder fri på tidspunkter inden for 4-ugersperioden, hvor der ellers er planlagt tjeneste.
Kendelsen giver anledning til at understrege betydningen af løbende at følge den enkelte læges timesaldo. Det er særlig vigtigt at foretage denne timesaldoberegning inden der udarbejdes tjenesteplan for de sidste 4 uger i en normperiode.
Kendelsen tager ikke stilling til sygehusets handlemuligheder i de situationer, hvor timeoverskud eller -underskud er en følge af lægernes indbydes vagtbytning.
Af § 17, stk. 2, fremgår, at orientering om afspadsering skal gives senest 48 timer før påbegyndelsen af den sidste tjeneste inden afspadseringen. Det følger af kendelsen, at ”afspadsering” alene omfatter overarbejde, der afvikles med frihed, jf. § 26, stk. 3.
Råd 14 er derfor: Få styr på det og til det kan jeg kun anbefalde et vagtplanlægningssystem. Som f.eks. http://www.ondutyplanner.dk/
tirsdag den 16. februar 2010
Råd 13: Hvordan det også kan gøres
Råd 13: Hold det enkelt
En gang i mellem findes der noget på nettet, der skal deles med så mange som muligt. Jeg vil sige tillykke til Sygehus Vendsyssel og Grethe Nørgaard og overlader nu ordet til Grethe.
Vagtplanlægning der batter
På Kirurgisk afsnit 106 på Sygehus Vendsyssel har medarbejderne stor indflydelse på deres egen arbejdstid. Det har betydet et meget lavt sygefravær og en næsten ikke eksisterende medarbejderomsætning. Den unikke ordning betød, at Sygehus Vendsyssel vandt årets Balancepris 2009
Vagtplanlægningen på afsnit 106 på Sygehus Vendsyssel er næsten den rene juleaften. Her er det de 43 ansattes ønsker til arbejdstid og mødetid, der dikterer vagtrullet – og selvom kabalen er stor og svær at få til at gå op, lykkes det. Og det er lykkedes hver gang i de 11 år, afdelingssygeplejerske Grethe Nørgaard sammen med souschef Susanne Bæk har skruet vagtplanen sammen på en lidt usædvanlig facon:
- Jamen, vagtplanen tager udgangspunkt i medarbejdernes ønsker: Hvor mange timer om ugen, de vil arbejde, hvilken slags vagter, de gerne vil have, hvor lang en arbejdsdag, de ønsker og så videre, forklarer Grethe Nørgaard.
Den fleksible vagtplanlægning betyder, at medindflydelse og medarbejdertrivsel er noget, der går hånd i hånd på afsnit 106. Sygefraværet for afsnittet var i 2008 på 1,78 %, og medarbejderomsætningen er nærmest ekstremt lav: Ti medarbejdere har sagt deres stilling op i løbet af de sidste 11 år – seneste opsigelse kom for halvandet år siden. Og på trods af, at medarbejderne har individuelle arbejdsønsker og på trods af, at afsnittet bruger en fast afløser, der tager forskellige typer af vagter, har afsnit 106 økonomisk overskud.
- Alt glider glat, man kan altid få fri eller byttet sin vagt. Jeg tror, alle på denne måde føler et medansvar for at få tingene til at gå op. Hvis man selv får det, som man gerne vil, må man også giver lidt tilbage ved at byde ind på andre vagter, siger souschef Susanne Bæk og suppleres af sin kollega Lene Toft, der mener, at man selv bliver mere fleksibel på en fleksibel arbejdsplads: Når afdelingen forsøger at opfylde ens ønsker, så vil man også gøre noget for afdelingen.
Alt kan lade sig gøre
Grethe Nørgaard går langt i hensynet til individuelle ønsker, når der skal lægges vagtplan: Der er medarbejdere, der foretrækker at arbejde 7-14 for at give børnene kortere dage i institutionen. Andre møder 8-15. En har fri om mandagen, mens en anden hver onsdag møder kl. 10. Der er seniorer i afdelingen, der arbejder på nedsat tid – og en anden, der kun må arbejde 3 dage i træk. Alt sammen lader sig gøre. Men, indrømmer Grethe Nørgaard, det er ikke nødvendigvis nogen helt enkel opgave:
- Det er da lidt af et arbejde, når så mange forskellige ønsker skal indfries – og arbejdet skal passes. Men omvendt: Hvem har sagt, at der absolut skal være to i vagt frem til kl. 7 – og 12 i vagt efter 7? Vi er fleksible i vagtplanlægningen, og det giver ro og kontinuitet i afdelingen. I mine 11 år på afdelingen har jeg ikke brugt et vikarbureau én eneste gang. Vi dækker for hinanden, når der en sjælden gang er sygdom.
Lavpraktisk og funktionelt
Når der er ønsker om ændringer til planen, så sætter medarbejderne den vagt, de gerne vil af med, til salg ved at klistre en gul lap på det ringbind, der rummer de næste fire-fem måneders vagtplaner.
Uhyre lavpraktisk og simpelt – men også funktionelt. Grethe Nørgaard bruger ca. en time om dagen på at justere vagtplan og rykke rundt på de vagter, som medarbejderne bytter rundt mellem sig. Men tiden er givet godt ud, understreger hun:
- Jeg tror godt, vi kan sige, at vi har god trivsel på arbejdspladsen. Og eftersom vi aldrig bruger vikarer, så giver det også overskud på budgettet, siger Grethe Nørgaard.
Unik indsats gav Balancepris
Balanceprisen gives til en offentlig arbejdsplads, som har gjort en særlig indsats for at skabe sammenhæng mellem arbejds- og familieliv, og i kategorien ”Offentlige virksomheder” var Sygehus Vendsyssel oppe imod 44 andre virksomheder. I sidste ende løb Sygehus Vendsyssel dog med prisen, hvilket blandt andet blev begrundet med, at Kirurgisk afsnit 106 er en arbejdsplads med komplekse udfordringer, som de har været i stand til at løse ved at sætte fokus på arbejdstidsplanlægning - initiativet skiller sig ud som noget særligt, og kan tjene til inspiration for lignende arbejdspladser.
Vil du vide mere om vagtplanlægningen på Sygehus Vendsyssel, så kontakt afdelingssygeplejerske Grethe Nørgaard på telefon 99642024 eller pr. mail grno@rn.dk.
ps. ovenstående er hentet fra Danke regioners hjemmeside.
En gang i mellem findes der noget på nettet, der skal deles med så mange som muligt. Jeg vil sige tillykke til Sygehus Vendsyssel og Grethe Nørgaard og overlader nu ordet til Grethe.
Vagtplanlægning der batter
På Kirurgisk afsnit 106 på Sygehus Vendsyssel har medarbejderne stor indflydelse på deres egen arbejdstid. Det har betydet et meget lavt sygefravær og en næsten ikke eksisterende medarbejderomsætning. Den unikke ordning betød, at Sygehus Vendsyssel vandt årets Balancepris 2009
Vagtplanlægningen på afsnit 106 på Sygehus Vendsyssel er næsten den rene juleaften. Her er det de 43 ansattes ønsker til arbejdstid og mødetid, der dikterer vagtrullet – og selvom kabalen er stor og svær at få til at gå op, lykkes det. Og det er lykkedes hver gang i de 11 år, afdelingssygeplejerske Grethe Nørgaard sammen med souschef Susanne Bæk har skruet vagtplanen sammen på en lidt usædvanlig facon:
- Jamen, vagtplanen tager udgangspunkt i medarbejdernes ønsker: Hvor mange timer om ugen, de vil arbejde, hvilken slags vagter, de gerne vil have, hvor lang en arbejdsdag, de ønsker og så videre, forklarer Grethe Nørgaard.
Den fleksible vagtplanlægning betyder, at medindflydelse og medarbejdertrivsel er noget, der går hånd i hånd på afsnit 106. Sygefraværet for afsnittet var i 2008 på 1,78 %, og medarbejderomsætningen er nærmest ekstremt lav: Ti medarbejdere har sagt deres stilling op i løbet af de sidste 11 år – seneste opsigelse kom for halvandet år siden. Og på trods af, at medarbejderne har individuelle arbejdsønsker og på trods af, at afsnittet bruger en fast afløser, der tager forskellige typer af vagter, har afsnit 106 økonomisk overskud.
- Alt glider glat, man kan altid få fri eller byttet sin vagt. Jeg tror, alle på denne måde føler et medansvar for at få tingene til at gå op. Hvis man selv får det, som man gerne vil, må man også giver lidt tilbage ved at byde ind på andre vagter, siger souschef Susanne Bæk og suppleres af sin kollega Lene Toft, der mener, at man selv bliver mere fleksibel på en fleksibel arbejdsplads: Når afdelingen forsøger at opfylde ens ønsker, så vil man også gøre noget for afdelingen.
Alt kan lade sig gøre
Grethe Nørgaard går langt i hensynet til individuelle ønsker, når der skal lægges vagtplan: Der er medarbejdere, der foretrækker at arbejde 7-14 for at give børnene kortere dage i institutionen. Andre møder 8-15. En har fri om mandagen, mens en anden hver onsdag møder kl. 10. Der er seniorer i afdelingen, der arbejder på nedsat tid – og en anden, der kun må arbejde 3 dage i træk. Alt sammen lader sig gøre. Men, indrømmer Grethe Nørgaard, det er ikke nødvendigvis nogen helt enkel opgave:
- Det er da lidt af et arbejde, når så mange forskellige ønsker skal indfries – og arbejdet skal passes. Men omvendt: Hvem har sagt, at der absolut skal være to i vagt frem til kl. 7 – og 12 i vagt efter 7? Vi er fleksible i vagtplanlægningen, og det giver ro og kontinuitet i afdelingen. I mine 11 år på afdelingen har jeg ikke brugt et vikarbureau én eneste gang. Vi dækker for hinanden, når der en sjælden gang er sygdom.
Lavpraktisk og funktionelt
Når der er ønsker om ændringer til planen, så sætter medarbejderne den vagt, de gerne vil af med, til salg ved at klistre en gul lap på det ringbind, der rummer de næste fire-fem måneders vagtplaner.
Uhyre lavpraktisk og simpelt – men også funktionelt. Grethe Nørgaard bruger ca. en time om dagen på at justere vagtplan og rykke rundt på de vagter, som medarbejderne bytter rundt mellem sig. Men tiden er givet godt ud, understreger hun:
- Jeg tror godt, vi kan sige, at vi har god trivsel på arbejdspladsen. Og eftersom vi aldrig bruger vikarer, så giver det også overskud på budgettet, siger Grethe Nørgaard.
Unik indsats gav Balancepris
Balanceprisen gives til en offentlig arbejdsplads, som har gjort en særlig indsats for at skabe sammenhæng mellem arbejds- og familieliv, og i kategorien ”Offentlige virksomheder” var Sygehus Vendsyssel oppe imod 44 andre virksomheder. I sidste ende løb Sygehus Vendsyssel dog med prisen, hvilket blandt andet blev begrundet med, at Kirurgisk afsnit 106 er en arbejdsplads med komplekse udfordringer, som de har været i stand til at løse ved at sætte fokus på arbejdstidsplanlægning - initiativet skiller sig ud som noget særligt, og kan tjene til inspiration for lignende arbejdspladser.
Vil du vide mere om vagtplanlægningen på Sygehus Vendsyssel, så kontakt afdelingssygeplejerske Grethe Nørgaard på telefon 99642024 eller pr. mail grno@rn.dk.
ps. ovenstående er hentet fra Danke regioners hjemmeside.
Abonner på:
Opslag (Atom)