Da du læser her vil jeg også anbefale dig at besøge siden http://www.nfa.dk/ - Det er det nationale forskingscenter for arbejdesmiljø.
De kigger på mange ting, men for de af os, der er interesserede i vagplanlægning, er det mest interessante samlet under:
http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/da/projekter/arbejdstid
Det er lidt af en guldmine af god viden - God fornøjelse
fredag den 5. august 2011
Råd 27: Vagtplaner under belejring
Hej
Min ferie er nu overstået - Det sidste vi gjorde var at besøge Kronborg Slot - Det skulle du også tage at gøre - Det er fantastisk.
Kronborg slot var i 400 år stedet hvor der blev opkrævet sundtold. Det gav godt til kongen og staten. Derudover var militæret stærkt til stede med en styrke på 400 mand. De skulle bevogte Kronborg. Kronborg er et stærkt fæstningsværk men alligevel overgav det sig, den eneste gang det for alvor var belejret. Det var til svenskerne i starten af 1600 tallet. Overgivelsen skyldes at svenskerne var kloge og tilbød en ærefuld overgivelse, derudover havde der været et mytteri på Kronborg pga forholdene under belejringen.
Det fik mig til at tænke over hvordan mon de lavede vagtplanerne under belejringen. Det nytter jo ikke noget at lave en vagtplan, så det ender med mytteri - en belejring varer jo som regel et godt stykke tid.
Jeg tror at vagtplanerne har været noget med at du er på vagt 24 timer i døgnet 7 dage om ugen. Det går jo ikke. En fornuftig vagtplan havde delt mandskabet i 4 grupper. Hver på 100 mand, hvor de 200 havde hvile og de 200 var på arbejde.
Det vil kunne gøre i et 3*3 skift med 13 timers vagter, så der er lidt overlab. 3 dage arbejde og 3 dage hvile. Endvidere kunne mandskabet deles i et nathold og i et daghold.
Råd 27 er derfor: Lav altid rimelige vagtplaner, også selv om der er travlt i en lang periode.
Min ferie er nu overstået - Det sidste vi gjorde var at besøge Kronborg Slot - Det skulle du også tage at gøre - Det er fantastisk.
Kronborg slot var i 400 år stedet hvor der blev opkrævet sundtold. Det gav godt til kongen og staten. Derudover var militæret stærkt til stede med en styrke på 400 mand. De skulle bevogte Kronborg. Kronborg er et stærkt fæstningsværk men alligevel overgav det sig, den eneste gang det for alvor var belejret. Det var til svenskerne i starten af 1600 tallet. Overgivelsen skyldes at svenskerne var kloge og tilbød en ærefuld overgivelse, derudover havde der været et mytteri på Kronborg pga forholdene under belejringen.
Det fik mig til at tænke over hvordan mon de lavede vagtplanerne under belejringen. Det nytter jo ikke noget at lave en vagtplan, så det ender med mytteri - en belejring varer jo som regel et godt stykke tid.
Jeg tror at vagtplanerne har været noget med at du er på vagt 24 timer i døgnet 7 dage om ugen. Det går jo ikke. En fornuftig vagtplan havde delt mandskabet i 4 grupper. Hver på 100 mand, hvor de 200 havde hvile og de 200 var på arbejde.
Det vil kunne gøre i et 3*3 skift med 13 timers vagter, så der er lidt overlab. 3 dage arbejde og 3 dage hvile. Endvidere kunne mandskabet deles i et nathold og i et daghold.
Råd 27 er derfor: Lav altid rimelige vagtplaner, også selv om der er travlt i en lang periode.
onsdag den 27. juli 2011
Hvor kan der læses mere
Hej igen
Det lyder utroligt, og det er det også. Denne blog er ikke det eneste sted, der kan læses om vagtplanlægning. Der findes også nogle få andre steder, hvor der bliver skrevet noget fornuftigt, der ikke kun er reklame for et eller andet firmas fremragende produkter til vagtplanlægning
Jeg vil derfor ind i mellem rådene komme med "Hvor kan der læse mere" indlæg. De vil alle henvise til de steder jeg kender. Et af dem er bladet fag og arbejde - fagbladet for foa. Helt præcist nummer 01 fra januar 2010. Du kan finde det her eller på adressen: http://www.e-pages.dk/foa/158/11
Der er nogle ideer til hvorfor rullerplaner er en god ide og hvorfor de ikke er så god en ide.
God fornøjelse.
Det lyder utroligt, og det er det også. Denne blog er ikke det eneste sted, der kan læses om vagtplanlægning. Der findes også nogle få andre steder, hvor der bliver skrevet noget fornuftigt, der ikke kun er reklame for et eller andet firmas fremragende produkter til vagtplanlægning
Jeg vil derfor ind i mellem rådene komme med "Hvor kan der læse mere" indlæg. De vil alle henvise til de steder jeg kender. Et af dem er bladet fag og arbejde - fagbladet for foa. Helt præcist nummer 01 fra januar 2010. Du kan finde det her eller på adressen: http://www.e-pages.dk/foa/158/11
Der er nogle ideer til hvorfor rullerplaner er en god ide og hvorfor de ikke er så god en ide.
God fornøjelse.
Råd 26: vagtplanens længde
Råd 26: Hvor lang tid skal planen være af gangen ?
Jeg er netop kommet tilbage for ferie, og det gælder nok også nogle af jer. I skal nu igang med at lave vagtplan for den næste periode. Spørgsmålet er så hvor lang en periode skal i vælge ?
Fordelene ved korte perioder er at så ved i mere om fremtiden og kan dermed lave en plan, der ikke skal ændres så meget. Fordelen ved lange periode er at så ved medarbejderne meget mere om fremtiden og kan så tilrettelægge deres liv efter vagtplanen og ikke omvendt.
Hvad du skal vælge afhænger helt af hvordan produktionen er sammesat ved jer. Hvis i f.eks. er en produktionsvirksomhed der producere til lager, vis der i en periode skulle mangle lidt salg, eller i er en guldmine, der skal være i drift hele tiden, ja så er svaret nemt. Du kan vælge at lave planer f.eks. 3 år frem i tiden. I dette tilfælde vil jeg foreslå en rulleplan. Det gælder næsten også, hvis I er en butik, med faste åbningstider.
Hvis jeres behov for mandskab er mere svingende, så er en kort periode bedre. Jo kortere periode jo mere ved i om efterspørgelsen efter mandskab og kan så lave vagtplanen efter det.
Der er dog nogle regler for hvornår medarbejderne senest skal kende deres vagtplan. For industrien overenskomst gælder f.eks. at en virksomhed, hvor ferien placeres enkeltvis for medarbejderne, senest den 1. feb. fremlægge en liste, hvorpå medarbejdere kan skrive deres ønsker til sommerferien. Der gælder også at skifteholdet skal være offentliggjort til medarbejderen senest 5 hele døgn før vagten starter. Du skal dog huske at der skal være nogle lokalt aftalte skiftehold. Og det er på disse skiftehold at du kan flytte personer ind på med 5 hele døgns varsel.
Råd 26 for industrien overenskomst er derfor: Få aftalt nogle lokale skifteholdsplaner, der blot forlænges. Derefter tager du et møde med driftscheferne hver mandag om hvor meget mandskab, der er brug for den næste uge og hvor, og det får du offentliggjort inden du går hjem tirsdag.
Råd 26 for alle andre er: Enten så lang som muligt eller så kort som muligt.
Jeg er netop kommet tilbage for ferie, og det gælder nok også nogle af jer. I skal nu igang med at lave vagtplan for den næste periode. Spørgsmålet er så hvor lang en periode skal i vælge ?
Fordelene ved korte perioder er at så ved i mere om fremtiden og kan dermed lave en plan, der ikke skal ændres så meget. Fordelen ved lange periode er at så ved medarbejderne meget mere om fremtiden og kan så tilrettelægge deres liv efter vagtplanen og ikke omvendt.
Hvad du skal vælge afhænger helt af hvordan produktionen er sammesat ved jer. Hvis i f.eks. er en produktionsvirksomhed der producere til lager, vis der i en periode skulle mangle lidt salg, eller i er en guldmine, der skal være i drift hele tiden, ja så er svaret nemt. Du kan vælge at lave planer f.eks. 3 år frem i tiden. I dette tilfælde vil jeg foreslå en rulleplan. Det gælder næsten også, hvis I er en butik, med faste åbningstider.
Hvis jeres behov for mandskab er mere svingende, så er en kort periode bedre. Jo kortere periode jo mere ved i om efterspørgelsen efter mandskab og kan så lave vagtplanen efter det.
Der er dog nogle regler for hvornår medarbejderne senest skal kende deres vagtplan. For industrien overenskomst gælder f.eks. at en virksomhed, hvor ferien placeres enkeltvis for medarbejderne, senest den 1. feb. fremlægge en liste, hvorpå medarbejdere kan skrive deres ønsker til sommerferien. Der gælder også at skifteholdet skal være offentliggjort til medarbejderen senest 5 hele døgn før vagten starter. Du skal dog huske at der skal være nogle lokalt aftalte skiftehold. Og det er på disse skiftehold at du kan flytte personer ind på med 5 hele døgns varsel.
Råd 26 for industrien overenskomst er derfor: Få aftalt nogle lokale skifteholdsplaner, der blot forlænges. Derefter tager du et møde med driftscheferne hver mandag om hvor meget mandskab, der er brug for den næste uge og hvor, og det får du offentliggjort inden du går hjem tirsdag.
Råd 26 for alle andre er: Enten så lang som muligt eller så kort som muligt.
mandag den 25. juli 2011
Råd 25: Tour de france 2011
Råd 25: Jeg kan lide at have en plan og specielt når den lykkedes.
Jeg er en af de ca. 600.000 danskere der også følger lidt med i tour de france mens jeg arbejder. Det er dog ikke kun fornøjelse, en gang imellem kommer der et godt råd. F.eks. kommer dagens råd fra Andy Schleck efter at han vandt kongeetapen tour de france 2011, hvor hele leopard-trek holdets planlægning lykkedes.
I vagtplanlægningens verden betyder rådet følgende tre ting.
For det første lav en plan og får den offentliggjort i god tid. Det betyder, at dine medarbejdere kan planlægge deres tid uden at de behøver, at få dig til at ændre planen. Din plan er lykkedes.
For det andet - lyt til dine medarbejdere inden du laver planen. Send f.eks. en e-mail eller SMS ud om at du nu modtager ønsker for oktober, november og december måned. Husk at skriv at den ingen garanti er for at ønskerne bliver opfyldt.
For det tredje - Du skal huske en gang imellem at afvise et ønske. Hvis du ikke gør det er det jo ikke dig, der laver en plan til firmaets og medarbejdernes bedste. Det er medarbejderne der blot gør som de har lyst til.
Næste gang du skal lave en vagtplan så husk på Andy Schlecks råd:
Råd 25: Jeg kan lide at have en plan og specielt når den lykkedes.
Jeg er en af de ca. 600.000 danskere der også følger lidt med i tour de france mens jeg arbejder. Det er dog ikke kun fornøjelse, en gang imellem kommer der et godt råd. F.eks. kommer dagens råd fra Andy Schleck efter at han vandt kongeetapen tour de france 2011, hvor hele leopard-trek holdets planlægning lykkedes.
I vagtplanlægningens verden betyder rådet følgende tre ting.
For det første lav en plan og får den offentliggjort i god tid. Det betyder, at dine medarbejdere kan planlægge deres tid uden at de behøver, at få dig til at ændre planen. Din plan er lykkedes.
For det andet - lyt til dine medarbejdere inden du laver planen. Send f.eks. en e-mail eller SMS ud om at du nu modtager ønsker for oktober, november og december måned. Husk at skriv at den ingen garanti er for at ønskerne bliver opfyldt.
For det tredje - Du skal huske en gang imellem at afvise et ønske. Hvis du ikke gør det er det jo ikke dig, der laver en plan til firmaets og medarbejdernes bedste. Det er medarbejderne der blot gør som de har lyst til.
Næste gang du skal lave en vagtplan så husk på Andy Schlecks råd:
Råd 25: Jeg kan lide at have en plan og specielt når den lykkedes.
fredag den 1. juli 2011
Råd 24: Hvor lang tid kan jeg arbejde ?
Ha, du troede nok, at der ikke kom mere på denne blog idag. Men råd 23 fik mig til at tænke på det omvendte spørgsmål. Hvor lang tid må jeg egenlig arbejde.
Lad os først se på antallet af dage. Der er 365 dage på et år og 52 uger. Da jeg skal have en ugenlig fridøgn kan jeg arbejde 365 - 52 = 314 dage på et år.
Lad os derefter se på antallet af timer. Vi ved at vi maksimalt må arbejde 13 timer pr arbejdsdag og vi har lige fundet ud af at vi kan have 314 arbejdsdage på et år. Du kan derfor på et år arbejde 13*314 = 4082 timer. Eller ca. det dobbelt af det du og jeg gør !! Kan du og jeg så komme igang med at lave noget :-)
Lad os først se på antallet af dage. Der er 365 dage på et år og 52 uger. Da jeg skal have en ugenlig fridøgn kan jeg arbejde 365 - 52 = 314 dage på et år.
Lad os derefter se på antallet af timer. Vi ved at vi maksimalt må arbejde 13 timer pr arbejdsdag og vi har lige fundet ud af at vi kan have 314 arbejdsdage på et år. Du kan derfor på et år arbejde 13*314 = 4082 timer. Eller ca. det dobbelt af det du og jeg gør !! Kan du og jeg så komme igang med at lave noget :-)
Råd 23: Hvor lang tid må jeg arbejde i træk ?
Kl. er snart 23 og jeg har nu klaret dagens sidste opgave. Der er endda en god film i fjernsynet, kaffe på kanden og konen og børnene er faldet i søvn. Kort sagt ro. At klokken var blevet 23 var lidt af et chok for mig. Det fik mig til at tænke over hvor lang tid, det egentligt er lovligt at arbejde og hvad du som vagtplanlægger skal tage hensyn til når du planlægger dine egne og andres vagter.
Hvis der ikke er en overenskomst, der hvor du laver vagtplaner er det arbejdsmiljøloven, der gælder. Eller det er det næsten sikkert at den gælder. Arbejdsmiljøloven har nogle undtagelser. Dem kan du læse om her. Kedligt ikke !
Det der er meget mere interessant står lidt længere nede i paragraf 50. Det er jura, og der er selvfølgelig en masse undtagelser. Det korte og lange er dog, at hvis du vil være på den sikre side og være sikre på, at du i din virksomhed overholder arbejdesmiljøloven er der blot to regler du skal overholde:
11 timers reglen. Når en medarbejder er gået hjem, må hendes næste mødetid ikke være før der er gået 11 timer. Det sikre, at de ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer.
6 dages reglen. En medarbejder må højest arbejde 6 dage i træk. Dine medarbejder skal have et ugentligt fridøgn. Det skal endda helst være om søndagen. Det sikre du hvis du aldrig planlægger med flere end 6 arbejdsdage i træk.
Det er alt du skal gøre for at overholder arbejdsmiljøloven. Nemt og ligetil.
Nå ja, vi skal have svaret på spørgsmålet. Det er faktisk to spørgsmål. Hvor mange dage må jeg arbejde i træk? og hvor mange timer må jeg arbejde i træk?
Lad os først se på hvor mange dage jeg må arbejde i træk. Hvis der skal være et ugenligt fridøgn kan det i uge 1 være om mandagen og i uge 2 om søndagen. Det giver mulighed for at arbejde 12 dage i træk. Svaret er derfor 12 dage.
Lad os derefter se på hvor mange timer jeg må arbejde i træk. Hvis der skal være en hvileperiode på 11 timer inden for hver periode på 24 timer, ja så er det maksimalt muligt at arbejde 13 timer i træk. Svaret er derfor 13 timer.
God ferie.
Hvis der ikke er en overenskomst, der hvor du laver vagtplaner er det arbejdsmiljøloven, der gælder. Eller det er det næsten sikkert at den gælder. Arbejdsmiljøloven har nogle undtagelser. Dem kan du læse om her. Kedligt ikke !
Det der er meget mere interessant står lidt længere nede i paragraf 50. Det er jura, og der er selvfølgelig en masse undtagelser. Det korte og lange er dog, at hvis du vil være på den sikre side og være sikre på, at du i din virksomhed overholder arbejdesmiljøloven er der blot to regler du skal overholde:
11 timers reglen. Når en medarbejder er gået hjem, må hendes næste mødetid ikke være før der er gået 11 timer. Det sikre, at de ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer.
6 dages reglen. En medarbejder må højest arbejde 6 dage i træk. Dine medarbejder skal have et ugentligt fridøgn. Det skal endda helst være om søndagen. Det sikre du hvis du aldrig planlægger med flere end 6 arbejdsdage i træk.
Det er alt du skal gøre for at overholder arbejdsmiljøloven. Nemt og ligetil.
Nå ja, vi skal have svaret på spørgsmålet. Det er faktisk to spørgsmål. Hvor mange dage må jeg arbejde i træk? og hvor mange timer må jeg arbejde i træk?
Lad os først se på hvor mange dage jeg må arbejde i træk. Hvis der skal være et ugenligt fridøgn kan det i uge 1 være om mandagen og i uge 2 om søndagen. Det giver mulighed for at arbejde 12 dage i træk. Svaret er derfor 12 dage.
Lad os derefter se på hvor mange timer jeg må arbejde i træk. Hvis der skal være en hvileperiode på 11 timer inden for hver periode på 24 timer, ja så er det maksimalt muligt at arbejde 13 timer i træk. Svaret er derfor 13 timer.
God ferie.
torsdag den 16. juni 2011
Hvor kan der læses mere
Hej
En af mine venner har skiftet job. Nu arbejder han for DBS. Nej, der er ikke DSB, det er DBS. DBS står for dansk bibliotek service. De står bl.a bag hjemmesiden http://www.bibliotek.dk/
Det er en fantastisk hjemmeside. Jeg vil bede dig om at gøre følgende.
1. Log ind på http://www.bibliotek.dk/
2. Skriv i emne skifteholdsplanlægning
3. Søg på vagtplanlægning
4. Søg på skiftehold
Det giver adgang til en masse spændende ting om det der interessere dig aller mest - at lave nogle planer der opfylder medarbejdernes ønsker og virksomhedens behov.
God fornøjelse og god læsning her i sommer.
En af mine venner har skiftet job. Nu arbejder han for DBS. Nej, der er ikke DSB, det er DBS. DBS står for dansk bibliotek service. De står bl.a bag hjemmesiden http://www.bibliotek.dk/
Det er en fantastisk hjemmeside. Jeg vil bede dig om at gøre følgende.
1. Log ind på http://www.bibliotek.dk/
2. Skriv i emne skifteholdsplanlægning
3. Søg på vagtplanlægning
4. Søg på skiftehold
Det giver adgang til en masse spændende ting om det der interessere dig aller mest - at lave nogle planer der opfylder medarbejdernes ønsker og virksomhedens behov.
God fornøjelse og god læsning her i sommer.
Abonner på:
Opslag (Atom)