Vagtplanlægning - Viden om planlægning af vagter

Hvor kan der læses mere

2011-08-05T14:08:00.001+02:00

Da du læser her vil jeg også anbefale dig at besøge siden http://www.nfa.dk/ - Det er det nationale forskingscenter for arbejdesmiljø.

De kigger på mange ting, men for de af os, der er interesserede i vagplanlægning, er det mest interessante samlet under:

http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/da/projekter/arbejdstid

Det er lidt af en guldmine af god viden - God fornøjelse

Råd 27: Vagtplaner under belejring

2011-08-05T14:00:00.001+02:00

Hej

Min ferie er nu overstået - Det sidste vi gjorde var at besøge Kronborg Slot - Det skulle du også tage at gøre - Det er fantastisk.

Kronborg slot var i 400 år stedet hvor der blev opkrævet sundtold. Det gav godt til kongen og staten. Derudover var militæret stærkt til stede med en styrke på 400 mand. De skulle bevogte Kronborg. Kronborg er et stærkt fæstningsværk men alligevel overgav det sig, den eneste gang det for alvor var belejret. Det var til svenskerne i starten af 1600 tallet. Overgivelsen skyldes at svenskerne var kloge og tilbød en ærefuld overgivelse, derudover havde der været et mytteri på Kronborg pga forholdene under belejringen.

Det fik mig til at tænke over hvordan mon de lavede vagtplanerne under belejringen. Det nytter jo ikke noget at lave en vagtplan, så det ender med mytteri - en belejring varer jo som regel et godt stykke tid.

Jeg tror at vagtplanerne har været noget med at du er på vagt 24 timer i døgnet 7 dage om ugen. Det går jo ikke. En fornuftig vagtplan havde delt mandskabet i 4 grupper. Hver på 100 mand, hvor de 200 havde hvile og de 200 var på arbejde.

Det vil kunne gøre i et 3*3 skift med 13 timers vagter, så der er lidt overlab. 3 dage arbejde og 3 dage hvile. Endvidere kunne mandskabet deles i et nathold og i et daghold.

Råd 27 er derfor: Lav altid rimelige vagtplaner, også selv om der er travlt i en lang periode.

Hvor kan der læses mere

2011-07-27T16:31:00.002+02:00

Hej igen

Det lyder utroligt, og det er det også. Denne blog er ikke det eneste sted, der kan læses om vagtplanlægning. Der findes også nogle få andre steder, hvor der bliver skrevet noget fornuftigt, der ikke kun er reklame for et eller andet firmas fremragende produkter til vagtplanlægning

Jeg vil derfor ind i mellem rådene komme med "Hvor kan der læse mere" indlæg. De vil alle henvise til de steder jeg kender. Et af dem er bladet fag og arbejde - fagbladet for foa. Helt præcist nummer 01 fra januar 2010. Du kan finde det her eller på adressen: http://www.e-pages.dk/foa/158/11

Der er nogle ideer til hvorfor rullerplaner er en god ide og hvorfor de ikke er så god en ide.

God fornøjelse.

Råd 26: vagtplanens længde

2011-07-27T16:13:00.001+02:00

Råd 26: Hvor lang tid skal planen være af gangen ?

Jeg er netop kommet tilbage for ferie, og det gælder nok også nogle af jer. I skal nu igang med at lave vagtplan for den næste periode. Spørgsmålet er så hvor lang en periode skal i vælge ?

Fordelene ved korte perioder er at så ved i mere om fremtiden og kan dermed lave en plan, der ikke skal ændres så meget. Fordelen ved lange periode er at så ved medarbejderne meget mere om fremtiden og kan så tilrettelægge deres liv efter vagtplanen og ikke omvendt.

Hvad du skal vælge afhænger helt af hvordan produktionen er sammesat ved jer. Hvis i f.eks. er en produktionsvirksomhed der producere til lager, vis der i en periode skulle mangle lidt salg, eller i er en guldmine, der skal være i drift hele tiden, ja så er svaret nemt. Du kan vælge at lave planer f.eks. 3 år frem i tiden. I dette tilfælde vil jeg foreslå en rulleplan. Det gælder næsten også, hvis I er en butik, med faste åbningstider.

Hvis jeres behov for mandskab er mere svingende, så er en kort periode bedre. Jo kortere periode jo mere ved i om efterspørgelsen efter mandskab og kan så lave vagtplanen efter det.

Der er dog nogle regler for hvornår medarbejderne senest skal kende deres vagtplan. For industrien overenskomst gælder f.eks. at en virksomhed, hvor ferien placeres enkeltvis for medarbejderne, senest den 1. feb. fremlægge en liste, hvorpå medarbejdere kan skrive deres ønsker til sommerferien. Der gælder også at skifteholdet skal være offentliggjort til medarbejderen senest 5 hele døgn før vagten starter. Du skal dog huske at der skal være nogle lokalt aftalte skiftehold. Og det er på disse skiftehold at du kan flytte personer ind på med 5 hele døgns varsel.

Råd 26 for industrien overenskomst er derfor: Få aftalt nogle lokale skifteholdsplaner, der blot forlænges. Derefter tager du et møde med driftscheferne hver mandag om hvor meget mandskab, der er brug for den næste uge og hvor, og det får du offentliggjort inden du går hjem tirsdag.

Råd 26 for alle andre er: Enten så lang som muligt eller så kort som muligt.

Råd 25: Tour de france 2011

2011-07-25T12:08:00.000+02:00

Råd 25: Jeg kan lide at have en plan og specielt når den lykkedes.

Jeg er en af de ca. 600.000 danskere der også følger lidt med i tour de france mens jeg arbejder. Det er dog ikke kun fornøjelse, en gang imellem kommer der et godt råd. F.eks. kommer dagens råd fra Andy Schleck efter at han vandt kongeetapen tour de france 2011, hvor hele leopard-trek holdets planlægning lykkedes.

I vagtplanlægningens verden betyder rådet følgende tre ting.

For det første lav en plan og får den offentliggjort i god tid. Det betyder, at dine medarbejdere kan planlægge deres tid uden at de behøver, at få dig til at ændre planen. Din plan er lykkedes.

For det andet - lyt til dine medarbejdere inden du laver planen. Send f.eks. en e-mail eller SMS ud om at du nu modtager ønsker for oktober, november og december måned. Husk at skriv at den ingen garanti er for at ønskerne bliver opfyldt.

For det tredje - Du skal huske en gang imellem at afvise et ønske. Hvis du ikke gør det er det jo ikke dig, der laver en plan til firmaets og medarbejdernes bedste. Det er medarbejderne der blot gør som de har lyst til.

Næste gang du skal lave en vagtplan så husk på Andy Schlecks råd:

Råd 25: Jeg kan lide at have en plan og specielt når den lykkedes.

Råd 24: Hvor lang tid kan jeg arbejde ?

2011-07-01T23:05:00.003+02:00

Ha, du troede nok, at der ikke kom mere på denne blog idag. Men råd 23 fik mig til at tænke på det omvendte spørgsmål. Hvor lang tid må jeg egenlig arbejde.

Lad os først se på antallet af dage. Der er 365 dage på et år og 52 uger. Da jeg skal have en ugenlig fridøgn kan jeg arbejde 365 - 52 = 314 dage på et år.

Lad os derefter se på antallet af timer. Vi ved at vi maksimalt må arbejde 13 timer pr arbejdsdag og vi har lige fundet ud af at vi kan have 314 arbejdsdage på et år. Du kan derfor på et år arbejde 13*314 = 4082 timer. Eller ca. det dobbelt af det du og jeg gør !! Kan du og jeg så komme igang med at lave noget :-)

Råd 23: Hvor lang tid må jeg arbejde i træk ?

2011-07-01T22:17:00.004+02:00

Kl. er snart 23 og jeg har nu klaret dagens sidste opgave. Der er endda en god film i fjernsynet, kaffe på kanden og konen og børnene er faldet i søvn. Kort sagt ro. At klokken var blevet 23 var lidt af et chok for mig. Det fik mig til at tænke over hvor lang tid, det egentligt er lovligt at arbejde og hvad du som vagtplanlægger skal tage hensyn til når du planlægger dine egne og andres vagter.

Hvis der ikke er en overenskomst, der hvor du laver vagtplaner er det arbejdsmiljøloven, der gælder. Eller det er det næsten sikkert at den gælder. Arbejdsmiljøloven har nogle undtagelser. Dem kan du læse om her. Kedligt ikke !

Det der er meget mere interessant står lidt længere nede i paragraf 50. Det er jura, og der er selvfølgelig en masse undtagelser. Det korte og lange er dog, at hvis du vil være på den sikre side og være sikre på, at du i din virksomhed overholder arbejdesmiljøloven er der blot to regler du skal overholde:

11 timers reglen. Når en medarbejder er gået hjem, må hendes næste mødetid ikke være før der er gået 11 timer. Det sikre, at de ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer.

6 dages reglen. En medarbejder må højest arbejde 6 dage i træk. Dine medarbejder skal have et ugentligt fridøgn. Det skal endda helst være om søndagen. Det sikre du hvis du aldrig planlægger med flere end 6 arbejdsdage i træk.

Det er alt du skal gøre for at overholder arbejdsmiljøloven. Nemt og ligetil.

Nå ja, vi skal have svaret på spørgsmålet. Det er faktisk to spørgsmål. Hvor mange dage må jeg arbejde i træk? og hvor mange timer må jeg arbejde i træk?

Lad os først se på hvor mange dage jeg må arbejde i træk. Hvis der skal være et ugenligt fridøgn kan det i uge 1 være om mandagen og i uge 2 om søndagen. Det giver mulighed for at arbejde 12 dage i træk. Svaret er derfor 12 dage.

Lad os derefter se på hvor mange timer jeg må arbejde i træk. Hvis der skal være en hvileperiode på 11 timer inden for hver periode på 24 timer, ja så er det maksimalt muligt at arbejde 13 timer i træk. Svaret er derfor 13 timer.

God ferie.

Hvor kan der læses mere

2011-06-16T09:53:00.004+02:00

Hej

En af mine venner har skiftet job. Nu arbejder han for DBS. Nej, der er ikke DSB, det er DBS. DBS står for dansk bibliotek service. De står bl.a bag hjemmesiden http://www.bibliotek.dk/

Det er en fantastisk hjemmeside. Jeg vil bede dig om at gøre følgende.
1. Log ind på http://www.bibliotek.dk/
2. Skriv i emne skifteholdsplanlægning
3. Søg på vagtplanlægning
4. Søg på skiftehold

Det giver adgang til en masse spændende ting om det der interessere dig aller mest - at lave nogle planer der opfylder medarbejdernes ønsker og virksomhedens behov.

God fornøjelse og god læsning her i sommer.

Råd 19: Hvad er lige ?

2010-05-20T12:21:00.002+02:00

Hej

Jeg har lige afsluttet arbejdet med at lave planlægningen af vagterne for juli og august for en af vores kunder. Det er altid sjovt med disse helt konkrete opgaver for der er meget lærdom i dem.

Opgaver gik på: Fordel vagterne lige. Det lyder jo nemt, men hvad er lige ?

Det er faktisk et fantastisk godt spørgsmål, der har afgørende indfyldelse på hvordan vagtplanen skal se og hvodan den skal laves.

Den helt umiddelbare definition er: Alle skal have lige mange timer set i forhold til deres aftalte arbejdstid. Det er en god, sund definition, men den kan meget nem føre til meget strid på din arbejdsplads. F.eks. at Morten har fået 4 vagter om lørdagen, mens jeg har fået 6. Eller jeg har 4 aftensvagter, Peter har kun 3. Mulighederne for utilfredshed er utrolige.

Derfor spørgsmålet: Hvad er lige ?.

De fleste steder er definitionen blevet noget med: Alle skal have lige mange timer set i forhold til deres aftalte arbejdstid OG alle skal have lige mange af de forskellige vagter. Det vil sige lige mange: nattevagter, morgenvagter, fredagsvagter, lørsdagsvagter og søndagsvagter.

Råd 19 er: Få afklaret hvad lige er ved dig, ellers kan du ikke planlægge

Råd 18: Antallet af vagtuger i et rul

2010-05-19T08:47:00.004+02:00

Hej igen

Nu har de sidste mange indlæg drejet sig om forholdene omkring planlægning af vagter, og det er jo også fint nok, men det svarer til, at du har fået indledningen til en lang, spændende historie men ikke selve historien. Eller sagt på en anden måde, du har kun fået lov til at læse Hobitten, men ikke Ringenes Herre af J.R.R. Tolkien, eller det er kun første afsnit af matador, der er blevet sendt. Det vil jeg gøre lidt ved i dette indlæg.

Det spørgsmål jeg tænkte over på vej til arbejde her til morges var:

Du er vagtplanlægger og skal lave en rulle vagtplan for y personer, der hver uge skal dække x vagter. Spørgsmålet er nu hvor lang skal rullet være ?

Svaret er Y uger.

Det skyldes at du skal:

dele x vagter på en uge mellem y personer.

Det svarer til at du skal:

dele x*y vagter på y uger mellem y personer.

Hvilket svarer til:

at hver person skal have x vagter på y uger.

hvilket er en perfekt fordeling. Matematik er bare smukt. Alle personer får x vagter, hverken mere eller mindre. Derfor skal du bruge en rullelængde på y uger.

Et eksempel:
11 personer skal dele en fredagsvagt imellem sig ligeligt. De skal bruge 11 uger før planen gentager sig sig. Den hurtige læser vil allerede nu vide at rullet er fri i 10 uger og en fredagsvagt. Fri i 10 uger og en fredagsvagt, osv.

Råd 18 er derfor: Lav aldrig et rul, der er større end antallet af personer.

De næste par råd vil også tage fat på dette hjørne. F.eks. bliver råd 19: Hvordan læser du råd 18 og råd 20 vil handle om, om det altid gælder at rullet skal have samme længde som antallet af medarbejdere. Hvis nu der er 123 medarbejdere, så rullet så være på 123 uger ?.

Råd 17: Er din hest død ?

2010-05-05T19:41:00.003+02:00

Råd 17: Er din hest død, så stå af den.

Jeg var på biblioteket den anden dag og stod på et tidspunkt og kikkede på hylden med nye bøger. Der var kommet en en bog med titlen "Er din hest død, så stå af den!". Den handlede om pædagogik i børnehaven, så det var ikke en bog for mig, men titlen er genial.

For det første er det et godt råd i alt almindelighed. Hvis det du gør ikke virker så gør noget andet.

For det andet er det et særdeles godt råd inden for vagtplanlægning. Jeg har mange gange set, at der i virksomhederne blot bliver gjort som man plejer med hensyn til vagtplanlægning også selv om procedurene og reglerne har overlevet sig selv mange gange.

Det fører som regel til store ekstra omkostninger fordi ikke blot bliver overenskomsten overholdt, men alle får lidt ekstra. Dette ekstra er noget, der er kommet til undervejs uden nogen egentlig har aftalt det. Det er blot det der er nemmeste at administrere.

Hvis, eller rettere sagt, når du stå i denne situation er mit råd, at du tænker hesten er død, jeg må hellere stå af. Spørgsmålet er så, hvordan står du af en død hest.

Jeg vil foreslå at du gør det et trin af gangen og gennemtænker hele processen i din vagtplanlægning.

1. Er der tåbligheder i hvordan du får defineret hvilke behov dit firma har for bemanding ?
2. Er der tåbligheder i hvordan du finder ud af hvilke personer der kan dække dette behov ?
3. Er der tåbligheder i hvordan du dækker behovet ?
4. Er der tåbligheder i hvordan du køre den daglige drift ved at registere fravær, overarbejde mv. ?
5. Er der tåbligheder i hvordan løn og tillæg bliver beregnet ?
6. Er der tåbligheder i hvordan diverse statistikker og rapporter bliver lavet ?

Find den største tåblighed. Tænk over hvordan den kan fjernes og gør det. Muligvis er det noget der skal godkendes af en eller anden, så få den godkendelse.

Råd 17: Er din hest død så stå af den.

Råd 16: Overbevis din chef

2010-04-29T10:35:00.002+02:00

Råde 16: Overbevis din chef.

I råd 15 så vi på, hvorfor du skal bruge noget værktøj til at lave vagtplanerne - Det kan være alt fra excel, til gode edb-løsninger. Her får du nogle grunde, så du kan overbevise din chef om at det er værd at bruge 1 dag om måneden og mindst 1 time om dagen på sagen:

Dit eget tidsforbrug på vagtplanlægning. Op til 90 pct. af tiden er der eksempler på.
Dit og dine medarbejderes tidsforbrug på at finde ud af hvem der er på vagt.
Mindre overarbejde - Planen er bedre og har derfor taget hensyn til flere ting. Op til 50 pct. mindre.
Mindre sygefravær - Personer melder sig ikke syge fordi de skal et eller andet privat. Det har planen taget højde for. Et par pct. mindre typisk.
Du stopper med at give timer væk, ved at du ikke bruger dine medarbejdere op til deres timenorm.
Mindre medarbejderomsætning - Din medarbejder kan få deres life-work balance bedre på plads.
Mindre tidsforbrug på spørgsmål om hvem der er på vagt og hvornår
Korrekt registering af fravær - Du betaler ikke for timer, der ikke bliver leveret.
Korrekt beregning af tillæg. Du behøver ikke længere at overkompensere for at være sikre på at beregne tillæggene korrekt. Det hele klare vagtplanlægningssystemet.
Vagtplanen er færdig til tiden. I de fleste overenskomster skal vagtplanen være kendt af medarbejderne 4 uger før. Hvis ikke kan det medføre en bod. Op til 5000 kr pr medarbejder er der eksempler på.
Bedre kommunikation med medarbejderne - Alle trækker mere i samme retning.
Færre omkostninger til din revisor, bogholder og administrator af løn. Det skyldes at det du levere nu er 100 pct. korrekt og lige til at gå til.
Bedre HR - Du har nu styr på hvem der har sygdom og hvornår
Bedre HR - Du har også styr på hvilke kvalifikationer de enkelte medarbejdere har
Endnu bedre HR - Du kan også holde styr på hvornår de skal på kursus igen. F.eks hvornår skal deres kørekort fornyes
Glade medarbejdere - De føler ikke længere de arbejder i en kaos organisation
Glade ledere - De har bedre overblik
Glade vagtplanlæggere - De får meget mindre stress
Glad økonomichef - Bedre bundlinje
....
....

Vælg selv de argumenter, du mener passer bedst i din virksomhed. Det skal blot være 3-4 stykker. For at gøre det hele så enkelt som muligt, når du skal fremlægge sagen.

Held og lykke med det og har en god allehelgens aften

Råd 15: Den klassiske fejl

2010-04-28T13:04:00.005+02:00

Råd 15: Den klassiske fejl.

Nogle gange beder min kone mig om at købe "Alt for damerne" til hende. Det har hun også gjort i denne uge. Det har jeg så gjort og kastede et blik på forsiden. Der var en artikle om YES YOU CAN. Ok tænkte jeg, de har åbenbart en artikle om den amerikanske præsident. Den vil jeg da gerne læse. Jeg slog så op i bladet, og fandt ud af at det ikke var en artikel om USA, men var en artikel om kvinder, der havde succes med det arbejde, de brænder for. Tilsidst i artiklen var der gode råd fra Coach Pernille Melsted. Et af rådene var:

Den klassiske fejl
Mange nystartede - specielt kvinder - går ned, inden deres passionerede drøm har fået vinger, fordi de tror, de skal gøre alting selv. Følg rådet: If it isn't your genius, it isn't your job! Og fokuser al din energi på det, du elsker og er enestående til. Del dine arbejdsopgaver op i:
1. Det, du er suverænt god til (og selvfølgelig skal gøre selv)
2. Det, du kan finde ud af, men ikke brænder for (og vurder, hvor meget af det, du har råd til at uddelegere)
3. Det, du er decideret inkompetent til (og som du straks skal uddelegere, du har ikke råd til at lade være.)

Dette råd gælder også inden for vagtplanlægning. Vagtplanlægning er så kompliceret at i 99 pct af tilfældende er det en arbejdsopgave i kategori 2 eller 3.

Råd 15 er derfor: Undgå den klassike fejl.

p.s. min kone siger at et andet råd er at købe Alt for damerne i denne uge. Nr. 17 i 2010 fra den 28 april 2010. :-)

Råd 14: Får styr på det

2010-03-17T09:05:00.004+01:00

Få styr på det.

Jeg sad ved morgenbordet da radioavisen pludselig begyndte at fortælle om en dom, der var faldet for at en vagtplan skal være offentliggjort senest 4 uger før den træder i kraft. Imellem lyden af konen, der var ved at fortælle om hvilken indkøb jeg skulle foretage på vejen hjem og børnene, der synes, at deres far skulle vide alt om hvilken slags morgenmad de bedst kan lide og hvad de gerne vil have med på madpakke lykkedes det mig at høre at der var indgået et forlig på 5000 kr til hver af medarbejderne.

½ time senere er jeg på kontoret og kan så i ro og fred få googlet mig frem til:

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN RLTN c/o Danske Regioner
Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø

Orientering om kendelse ved faglig voldgift om yngre lægers ar- 05-02-2010
bejdstid Sag.nr.: RLTN3306 - 08/1250

Det er i strid med overenskomsten for yngre læger, hvis et sygehus med Sagsbehandler det formål at udligne timeoverskud/-underskud pålægger yngre læger med et kortere varsel end 4 uger at holde fri på dage, der efter tjenesteplanen er arbejdsdage, eller at udføre ekstratimer i forhold til, hvad der fremgår af tjenesteplanen. Det fastslår en kendelse afsagt ved faglig voldgift.

Kendelsen fastslår således en begrænsning i ved pålæg at ændre yngre lægers tjenesteplaner.

Det rejser spørgsmålet: Hvilke muligheder er der for at undgå, at lægers ekstra tjenester (fx som følge af anden læges sygdom) medfører timeoverskud ved normperiodens udløb.

Der er tre vej at gå:
• Der kan i en tjenesteplanperiode, der ligger mere end 4 uger fremme, planlægges med et mindre antal timer. Eller sagt med andre ord: Der kan med 4 ugers varsel ændres i arbejdsplanen så en planlagt arbejdsdag ændres til en fridag.

• Samtidig med at lægen pålægges en ekstra tjeneste meddeles lægen hvilken anden dag, der i stedet gøres tjenestefri., jf. § 17, stk. 1, om ændring af den enkelte tjenestes beliggenhed inden for en 4-ugersperiode (”omlagt tjeneste”).

• Der kan eventuelt med den enkelte læge indgås en frivillig aftale om, at lægen holder fri på tidspunkter inden for 4-ugersperioden, hvor der ellers er planlagt tjeneste.

Kendelsen giver anledning til at understrege betydningen af løbende at følge den enkelte læges timesaldo. Det er særlig vigtigt at foretage denne timesaldoberegning inden der udarbejdes tjenesteplan for de sidste 4 uger i en normperiode.

Kendelsen tager ikke stilling til sygehusets handlemuligheder i de situationer, hvor timeoverskud eller -underskud er en følge af lægernes indbydes vagtbytning.

Af § 17, stk. 2, fremgår, at orientering om afspadsering skal gives senest 48 timer før påbegyndelsen af den sidste tjeneste inden afspadseringen. Det følger af kendelsen, at ”afspadsering” alene omfatter overarbejde, der afvikles med frihed, jf. § 26, stk. 3.

Råd 14 er derfor: Få styr på det og til det kan jeg kun anbefalde et vagtplanlægningssystem. Som f.eks. http://www.ondutyplanner.dk/

Råd 13: Hvordan det også kan gøres

2010-02-16T22:04:00.002+01:00

Råd 13: Hold det enkelt
En gang i mellem findes der noget på nettet, der skal deles med så mange som muligt. Jeg vil sige tillykke til Sygehus Vendsyssel og Grethe Nørgaard og overlader nu ordet til Grethe.

Vagtplanlægning der batter
På Kirurgisk afsnit 106 på Sygehus Vendsyssel har medarbejderne stor indflydelse på deres egen arbejdstid. Det har betydet et meget lavt sygefravær og en næsten ikke eksisterende medarbejderomsætning. Den unikke ordning betød, at Sygehus Vendsyssel vandt årets Balancepris 2009

Vagtplanlægningen på afsnit 106 på Sygehus Vendsyssel er næsten den rene juleaften. Her er det de 43 ansattes ønsker til arbejdstid og mødetid, der dikterer vagtrullet – og selvom kabalen er stor og svær at få til at gå op, lykkes det. Og det er lykkedes hver gang i de 11 år, afdelingssygeplejerske Grethe Nørgaard sammen med souschef Susanne Bæk har skruet vagtplanen sammen på en lidt usædvanlig facon:

- Jamen, vagtplanen tager udgangspunkt i medarbejdernes ønsker: Hvor mange timer om ugen, de vil arbejde, hvilken slags vagter, de gerne vil have, hvor lang en arbejdsdag, de ønsker og så videre, forklarer Grethe Nørgaard.

Den fleksible vagtplanlægning betyder, at medindflydelse og medarbejdertrivsel er noget, der går hånd i hånd på afsnit 106. Sygefraværet for afsnittet var i 2008 på 1,78 %, og medarbejderomsætningen er nærmest ekstremt lav: Ti medarbejdere har sagt deres stilling op i løbet af de sidste 11 år – seneste opsigelse kom for halvandet år siden. Og på trods af, at medarbejderne har individuelle arbejdsønsker og på trods af, at afsnittet bruger en fast afløser, der tager forskellige typer af vagter, har afsnit 106 økonomisk overskud.

- Alt glider glat, man kan altid få fri eller byttet sin vagt. Jeg tror, alle på denne måde føler et medansvar for at få tingene til at gå op. Hvis man selv får det, som man gerne vil, må man også giver lidt tilbage ved at byde ind på andre vagter, siger souschef Susanne Bæk og suppleres af sin kollega Lene Toft, der mener, at man selv bliver mere fleksibel på en fleksibel arbejdsplads: Når afdelingen forsøger at opfylde ens ønsker, så vil man også gøre noget for afdelingen.

Alt kan lade sig gøre
Grethe Nørgaard går langt i hensynet til individuelle ønsker, når der skal lægges vagtplan: Der er medarbejdere, der foretrækker at arbejde 7-14 for at give børnene kortere dage i institutionen. Andre møder 8-15. En har fri om mandagen, mens en anden hver onsdag møder kl. 10. Der er seniorer i afdelingen, der arbejder på nedsat tid – og en anden, der kun må arbejde 3 dage i træk. Alt sammen lader sig gøre. Men, indrømmer Grethe Nørgaard, det er ikke nødvendigvis nogen helt enkel opgave:

- Det er da lidt af et arbejde, når så mange forskellige ønsker skal indfries – og arbejdet skal passes. Men omvendt: Hvem har sagt, at der absolut skal være to i vagt frem til kl. 7 – og 12 i vagt efter 7? Vi er fleksible i vagtplanlægningen, og det giver ro og kontinuitet i afdelingen. I mine 11 år på afdelingen har jeg ikke brugt et vikarbureau én eneste gang. Vi dækker for hinanden, når der en sjælden gang er sygdom.

Lavpraktisk og funktionelt
Når der er ønsker om ændringer til planen, så sætter medarbejderne den vagt, de gerne vil af med, til salg ved at klistre en gul lap på det ringbind, der rummer de næste fire-fem måneders vagtplaner.

Uhyre lavpraktisk og simpelt – men også funktionelt. Grethe Nørgaard bruger ca. en time om dagen på at justere vagtplan og rykke rundt på de vagter, som medarbejderne bytter rundt mellem sig. Men tiden er givet godt ud, understreger hun:

- Jeg tror godt, vi kan sige, at vi har god trivsel på arbejdspladsen. Og eftersom vi aldrig bruger vikarer, så giver det også overskud på budgettet, siger Grethe Nørgaard.

Unik indsats gav Balancepris
Balanceprisen gives til en offentlig arbejdsplads, som har gjort en særlig indsats for at skabe sammenhæng mellem arbejds- og familieliv, og i kategorien ”Offentlige virksomheder” var Sygehus Vendsyssel oppe imod 44 andre virksomheder. I sidste ende løb Sygehus Vendsyssel dog med prisen, hvilket blandt andet blev begrundet med, at Kirurgisk afsnit 106 er en arbejdsplads med komplekse udfordringer, som de har været i stand til at løse ved at sætte fokus på arbejdstidsplanlægning - initiativet skiller sig ud som noget særligt, og kan tjene til inspiration for lignende arbejdspladser.

Vil du vide mere om vagtplanlægningen på Sygehus Vendsyssel, så kontakt afdelingssygeplejerske Grethe Nørgaard på telefon 99642024 eller pr. mail grno@rn.dk.

ps. ovenstående er hentet fra Danke regioners hjemmeside.

Råd 12: Weekend planlægning

2009-04-17T16:06:00.003+02:00

Nu er klokken 16.07 fredag eftermiddag, og min weekend er faktisk begyndt. Min kone står lige her ved siden af og har netop set på sit ur for, at jeg skal være opmærksom på at weekenden faktisk er begyndt.

Men derfor skal du alligevel have råd 11. Meget passende drejer det sig om weekendfri og hvorledes det skal planlægges.

Hvis alle dine medarbejdere altid har fri i weekenden behøver du ikke at læse mere. Jeg vil ønske dig en god weekend som du kan holde med god samvittighed, da du allerede har lavet 2/7'ende dele af vagtplanen :-)

Du kan også være i den heldige situation, at der i de overenskomster eller lokalaftaler, du administere er noget regel om at folk skal have fri f.eks. hver anden, hver tredje eller hver fjerde weekend.

Hvis det er tilfældet så er mit råd, at starte med at planlægge disse. I denne blog regner jeg med at du bruger excel vil din vagtplanlægning, selv om der findes meget bedre alternativer. F.eks. http://www.ondutyplanner.dk/ eller hvis det er vikarer så se: http://www.vikaradministration.dk/

Du åbner derfor et excel ark og gør følgende:

I første række skriver du i første kolonne NAVN, i anden kolonnen MAN, i tredje kolonne TIR, i 4'er kolonne ONS, i 5'te kolonne TOR, også, også. Det gentager du for alle de uger du vil lave planlægning for. Det er godt at excel har en kopi og indsæt funktion :-)
I anden række skriver du i anden kolonne dato'en på den første mandag, du skal lave lave planlægning for. I anden række tredje kolonne skriver du =B2+1 Du kan nu bruge cellen C2 til at kopier videre på rækken så du får listet, i række 2, alle de dato'er du skal bruge.
I første kolonne i cellerne 3,4,5, .... Dvs. celle A3, A4, osv. skriver du navene på du medarbejdere du skal lave vagtplanen for.

Du har nu en tabel hvor du i hver enkelt celle kan angive, hvilken vagt en given person skal have en given dag.

Det eneste du nu mangler er at bestemme hvilke personer, der skal have fri i hvilke weekender. Det notere du ved at skrive FRI i de rigtige celler for lørdag og søndag.

Hvis I har en overenskomst, der fortæller at der skal være fri hver anden weekend, så start med at bestemme, de to første uger. Derefter giver resten sig selv. Hvis det er hver tredje weekend, så er det hver tredje uge, osv.

For at udgå at favorisere nogen så tildel kun de weekend fri, som overenskomste har som et absolut krav. En anden grund til dette er at du senere skal have så store muligheder som muligt for at planlægge vagterne.

Råd 11 er derfor: Start din vagtplanlægning med den krævede weekend fri

Råd 11: Weekend fri

2009-04-17T15:51:00.004+02:00

Det er snart weekend. Faktisk om nogle få timer. Klokken er nemlig nu 15.52 en fredag eftermiddag. Det er derfor du får dette råd nu.

Noget af det dine medarbejdere går mest op i er selvfølgelig, hvornår de har fri, og især hvornår de har fri i weekenden. Det kan skyldes mange ting, men de fleste vil jo gerne være sammen med deres familie og der er også en del mennesker, der ikke længere er gift, og derfor kun kan være sammen med deres børn i nogle bestemte weekender.

Det bør du som vagtplanlægger tage hensyn til som noget af det første. Ellers får du bare en masse administration med at folk bytter vagter i et væk. Den perfekte vagtplan, og kære ven, selv om den ikke findes, så er det den vi går efter, er den hvor der ikke er nogle, der bytte vagter overhovedet.

En anden meget væsentlig grund til at prioritere weekendfri meget højt på listen over ting, der skal tages hensyn til, er at der i mange overenskomster er et krav om at medarbejderne har fri f.eks. hver tredje eller anden weekend.

Husk, dette gælder også hvis du laver vagtplanlægning for vikarer

Råd 10 er derfor: Når du skal lave vagtplanen så planlæg som prioritet 1 weekend fri. Hvordan det kan gøres vil vi se på i næste råd.

God weekend

Råd 10: En ting af gangen

2008-09-03T19:03:00.002+02:00

Det er har været en lang uge. Du har talt med alle cheferne og har endelig fået tal for hvor mange personer og timer, de forventer at skulle anvende i din planlægningsperiode. Du kan nu endelige går igang med at lave vagtplanen.

NEJ - STOP, husk det gamle ordspil - I nat lavede jeg tusinde planer og imorges gjorde jeg som jeg plejer.

Før du lave vagtplanen som du plejer skal du tænke på, at der er rigtig mange ting at tage hensyn til. Råd 10 er derfor, at du istedet for at gøre som du plejer, så laver du en liste over de ting, der skal tages hensyn til når der laves vagtplanlægning i din virksomhed. Når du har lavet listen kan du prioritere hensynende i en prioriteret rækkefølge og derefter begynde at arbejde med vagtplanen således at du først opfylder de vigtigste behov og derefter de mindre vigtige. Det vil give dig en mere robust og ikke mindst troværdig vagtplan.

Du får endvidere den fordel, at du laver det der med et godt ord kaldes multi-kriterie optimering. Du tager hensyn til flere ting samtidigt i din vagtplanlægning.

For at du kan komme igang med din liste vil de næste 9 råd omhandle emner en vagtplan bør tage hensyn til og hvorledes dette kan gøres.

Råd 10: Få prioriteret de hensyn vagtplanen skal tage.

Råd 9: Kan det lade sig gøre III

2008-08-20T22:28:00.002+02:00

Ak ja, du burde være færdig nu med at checke om vagtplanen er mulig. Men der er faktisk endnu en ting du bør kigge på.

I råd 8 lavede du en tabel over hvor mange vagter og timer du har brug for inden for hver enkelt kategori.

Timer Vagter
Behov Har Behov Har
Kategori 1 3434 / 3500 350 / 370
Kategori 2 123/200 15 / 30
Kategori 3 ....

I beregningen af antallet af vagter og timer, der er mulighed for at få dækket anvendte vi i råd 8 blot den almindelige normering for antallet af timer og 5 pr uge for antallet af vagter.

Det er desværre ikke godt nok. Vi har nemlig ikke få taget hensyn til alt fraværet. Fra der skyldes helligedage (Ca. 10 om året i Danmark), ferie, feriefri, sygdom, børns første sygedag, etc. etc.

En person har som minimum 35 fridage om året udover weekenderne. Det er 25 dages ferie og fri på helligdagene. Dertil kommer sygdom, kursus, dagsmøder, etc.

Jeg vil derfor råde dig til at gentage råd 8, men med andre parametre.

F.eks med en antagelse om at en person arbejder 4 dage om ugen. Den sidste dag går til ferie, fereifri, sygdom, kursus, etc. og en antagelse om at normeringen er 30 timer.

Du kan nu udfylde skemaet igen.

Timer Vagter
Behov Har Behov Har
Kategori 1 3434 / 2800 350 / 300
Kategori 2 123/ 160 15 / 24
Kategori 3 ....

Det betyder at for kategori 1 kan vi ikke lave en vagtplan, der mangler både timer og vagter.

Råd 9 er derfor: Når du undersøger hvor mange vagter og hvor mange timer personalet kan dække, så husk at tage hensyn til ferie, feriefri, sygdom og tjenestefri.

Råd 8: Kan det lade sig gøre II

2008-08-20T21:16:00.004+02:00

Desværre er du endnu ikke færdig med at undersøge om det er muligt at lave en vagtplan. Du har nemlig kun undersøgt mulighederne dag for dag, men hvad med hele den periode du ønsker at lave vagtplan for.

Jeg vil råde dig til beregne, for hver enkelt kategor, hvor mange timer du har behov for at få dække.

Så har du følgende skema:
Timer Antal vagter
Kategori 1 4343 453
Kategori 2 1000 120
Kategori 3 24 3
...
...

Hvis du har læst råd 6 vil du vide hvad du nu skal gøre. Nemlig, yep, rigtigt :-)
Du skal nu finde ud af hvor mange timer og vagter du har mulighed for at dække inde for de enkelte kategorier.

Det beregner du på følgende måde:
Antal vagter = Antal fuldtids personer * 5 * antal uger vagtplanen løber over.
Antal timer = Antal fuldtids personer * 37 * antal vagter vagtplanen løber over.

Antal fuldstids personer inden for en kategori er en summering over personerne i kategorien og deres arbejdstidsprocent. Hvis du f.eks. har 2 halvtidsansatte og en fuldtidsansat er dit antal af fuldtids personer:
50 + 50 + 100 = 200 pct, hvilket svare til 200/100 = 2 fuldtids personer.

De 37 timer er den normale arbejdstid pr uge. Det kan sagten være at du anvender en anden normal arbejdstid. Så gør du bare det.

De 5 dage skyldes at i rigtig mange overenskomster gælder at en person skal have to sammenhængende fridage pr uge. Ihvertfald i gennemsnit. Det betyder at der kun er mulighed for at benytte en person 5 dage om ugen.

Du skal nu udfylde tabellen med hvilke behov, du har mulighed for at dække. Du får så en tabel som:

Timer Antal vagter
Kategori 1 4343/4500 453/463
Kategori 2 1000/1100 120/110
Kategori 3 40/37 5/5
...

Dette skema skal du nu tjekke. Du kan se at du ikke har mulighed for at dække 10 vagter i kategori 2. Disse vagter må enten være udækkede eller dækkes af personer fra kategori 1, hvis det er muligt.

Råd 8 er derfor: Tjek det samlede antal af vagter og timer.

Råd 7: Kan det lade sig gøre ?

2008-08-20T18:34:00.006+02:00

Langt om længe kender du nu behovene. Du forventer måske derfor at du nu skal igang med at lave selve vagtplanlægningen allerede nu. Det skal du også, men der er stadig et par ting du bør undersøge før du går igen. Det kan spare dig meget tid, hvis du gør det nu.

Det du skal undersøge er om vagtplanen i det hele taget er realistik. Der er to ting du skal undersøge. For det første om der findes personale nok til at dække antallet af timer og efterfølgende om der er personale nok til at dække antallet af vagter. Det er nemlig ikke det samme.

Første undersøgelse
For hver enkelt dag laver du en liste over hvor mange personer der er brug for ialt inden for de enkelte kategorier.

F.eks:
Dato Kat1 Kat2
20-aug-2008 6 4
21-aug-2008 7 4
22-aug-2008 1 2
23-aug-2008 3 1
...
...

Derefter skal du opgøre, hvor mange vagter du har mulighed for at få dækket. Dit skema bliver derefter:

Dato Kat1 Kat2
20-aug-2008 6/6 4/5
21-aug-2008 7/6 4/5
22-aug-2008 1/6 2/5
23-aug-2008 3/6 1/5
...
...

Til sidst skal du kontollere om der findes en eller flere dage, hvor du ikke har mulighed for at opfylde behovene. I dette tilfælde har du ingen mulighed for at lave en passende vagtplan for kategori1 den 21-aug-2008. Du har behov for at få dækket 7 vagter, men har kun 6 personer til rådighed. For at komme videre må du justere behovene.

Anden undersøgelse.
Den er lige som den første undersøgelse. Her er det dog ikke vagter du tæller, men antallet af timer du skal tælle.

Råd 6: Rådet er derfor at undersøge om vagtplanen i det hele taget kan lade sig gøre, husk at gøre det, dag for dag, for både timer og antallet af vagter

Råd 6: Hvor lang må en vagt maksimalt være

2008-08-10T21:38:00.003+02:00

Du har været rundt til alle cheferne og fået dem til at fortælle hvor mange folk de har brug for og på hvilke tidspunkter. Du har endda sikret dig at de ikke er kommet med alle mulige kreative forslag. Hvis ikke så læs råd 5.

Desværre er der endnu en fælde. For hvor lange skal vagterne være? Er det nogle rimelige forhold ?

Den typiske længde er jo 8 timer, med ½ times frokost. F.eks. fra kl. 9-17. Der er dog også andre traditioner. F.eks. er gennemsnittet for taxi-chauffører vagter på ca. 9.30 time inkl. pauser. På hospitaler anvendes der ordninger, hvor lægen er på vagt 24 timer af gangen. Falck har i deres overenskomst aftalt at en vagt maksimalt bør være 12.5 time inkl. pauser.

Hvad skal den maksimale længde være ?. Jeg vil forslå at du arbejder med vagter der maksimalt er 12 timer. Det skyldes flere forhold.

For det første skal din vagtplanlægning overholde overenskomsterne og der er i mange overenskomster aftalt maksimale vagtlængder på omkring 12 timer.
For det andet skal du også overholde 11-timers reglen. Hvis du arbejder med vagter på over 12 timer vil du få svært ved at bruge den pågældende medarbejder næste dag. Hun bliver nød til at have en sovedag før hun kan møde igen.
Hvis du arbejder med meget lange vagter spænder du ben for dig selv. Hvis en af dine kollegarer skal have en sovedag pga. en lang vagt kan du ikke tildele den pågældende en vagt næste dag. Kort sagt får du færre muligheder for at få vagtplanen, for næste dag, til at gå op.

Råd 6 er derfor: Check længden af vagterne og undersøge om nogle af dem er over 12 timer. Hvis det er tilfældet så del dem i to.

Råd 5: Lad ikke chefen snyde dig.

2008-08-09T17:16:00.005+02:00

Dette råd har du forhåbenligt ikke brug for, for dette råd burde være overflødigt, men det er det desværre ikke. Hvis du har et godt og ærligt forhold til de chefer, der skal fortælle dig om deres behov for at få dækket vagter, behøver du ikke at læse videre, men gør det alligevel for underholdningens skyld :-)

Problemet er at når du spørger cheferne om hvad deres behov for vagter er svare de måske ikke ærligt. Det kan være de ikke har overblik over det, men ikke vil indrømme det eller det kan også være, at de har nogle kreative løsninger. Desværre er disse som regel ulovlige.

Et eksempel på en kreativ løsning var fra en bagerbutik i København. Det er sådan med bagerbutikker, at når det regner spiser vi mange flere kager end vi plejer. Det kender du måske også fra dig selv, det gør jeg ihvertfald.

Derfor har bagerne travlt når det regner. En bager, der skal lave en vagtplan, har derfor den udfordring at han skal forudsige vejret meget bedre end DMI. Det er naturligvis umuligt. Hvad skal bageren så gøre. Den bager, som denne historie handler om, fik en god ide. Han bad nogle af sine ansatte om at se på vejret når de skulle møde. Hvis det regnede skulle de møde, og hvis det ikke regnede skulle de ikke møde. Desværre fik de kun løn hvis de mødte, og det er ulovligt.

For at du kan lave en vagtplan og de ansatte i rimelig tid kan få at vide, hvornår de skal møde har du brug for de rigtige tal.

Råd 5 er derfor: Lad ikke chefen snyde dig med kreative løsninger. Det eneste du skal acceptere som tal for behovene er helt konkrete tal, 0'er, 1'er, 2'er, osv.

Råd 4: Hvilke behov har du ?

2008-08-06T14:40:00.008+02:00

Jeg sidder og drikker kaffe og kom til at tænke på, at det gør du også, derfor endnu et råd.

I råd 3 lavede du en tabel over dine behov hvor du i hver celle skulle skrive hvor mange vagter af en bestemt type du havde brug for en bestemt dag.

Hvordan fandt du frem til det tal ?. Hvad tænkte du på ?. Der er mange muligheder. Du skrev måske hvor mange vagter der mindst var brug for, eller hvor mange i maksimalt skulle være. Det kan også være, at du skrev hvor mange du ønskede i skulle være. Eller du tænkte allerede på hvor mange I kunne være, hvis vagtplanen skulle gå op mht. antallet af vagter og timer til den enkelte medarbejder.

Det er alt samme udemærket. Mit råd er derfor, at du I cellerne skriver:

Hvor mange personer, der MINDST skal være på

arbejde for at I kan få løst opgaverne.

Som vagtplanlægger er det sikkert ikke noget du bestemmer så du må få cheferne for de enkelte kategorier af medarbejdere til at komme ud med tallene. Held og lykke med det.

Råd 4 er derfor: Styr dit behov efter hvor mange i MINDST skal være.

Råd 3: Få overblik over kategorierne

2008-08-04T21:09:00.008+02:00

I råd 2 fik du en kop te og vi gennemgik, hvorledes du kan inddele dine kollegarer i kategorier. Hvad nu, hvorledes får du overblik over vagterne i de enkelte kategorier ?

Jeg vil forslå at du laver et skema, en tabel. Som rækker skriver du de forskellige typer af vagter, der skal dækkes. Det vil sige en kategori, et møde tidspunkt og et gå hjem tidspunkt.

F.eks:

Sygeplejsker 7-15

Sygeplejsker 15-23

Sygeplejsker 23-07

Læge 8-16

I kolonnerne laver du en kalender. F.eks. 4. aug, 5. aug, 6.aug, etc. Det er en god ide også at skrive hvilke dag det er. F.eks. Man. 4. aug, Tir. 5.aug, Ons. 6. aug, etc.

Når du har gjort det kan du nu i hver enkelt celle skrive hvor mange der skal planlægges vagter for du dette tidspunkt.

Det er et skærmbillede fra vagtplanlægningssystemet OnDutyPlanner, der et software system til vagtplanlægning. Men du kan naturligvis også blot benytte papir og blyant.

Hvor lang en periode, du ønsker at gøre dette for bestemmer du selv. Når du er færdig har du fortjent en kop kaffe. :-)

Råd 3 er: Lav en tabel over behovet

Råd 2 - Overblikket skal organiseres

2008-08-04T10:31:00.007+02:00

Du har fået til opgave at lave vagtplanerne og er begyndt at samle informationer om, hvor mange personer, der skal være på vagt på de forskellige tidspunkter.

Du begynder at få viden om, at I skal bruge

Nogle bestemte personer
Nogle bestemte dage
På nogle bestemte tidspunkter

Nu melder problemerne sig, for hvordan skal du skrive al den viden ned. Du har allerede prøvet at lave lange lister, men i dem mister du overblikket og så har du prøvet med en masse små gule sedler, men det giver heller ikke noget overblik.

Du skal derfor sætte dig ned, tag en kop te og et stykke papir og tænker dit firma igennem. Hvad laver I, hvem laver hvad og hvem er afhængige af hinanden og hvem kan afløse hinanden. Når du gør det vil du se, at der er et mønstre. Der er nogle bestemte arbejdsopgaver og de løses som regel af nogle bestemte personer.

F.eks. gælder der på et hospital, at lægerne tager sig af en ting, bioanalytikerne af noget andet og sygeplejskerne af nogle tredje opgaver.

Du har nu drukket din te og har imellem tiden fået overblik over de arbejdsopgaver I løser og i hvilke grupperinger, dette sker. Du skal nu tage dit papir frem og skrive et navn for:

Hver gruppe af medarbejder, der

arbejder med det samme og

umiddelbart kan afløse hinanden.

Et par eksempler:

Fra en avis:Sportsredaktionen, Politik redaktionen, Udenlandsredaktionen.
Fra et hospital: Sygeplejsker, Læger, Bioanalytikere, Portører

Du har inddelt jeres arbejdsopgaver i kategorier, hvor en kategori er defineret som: En betegnelsen for en gruppe af medarbejdere, der arbejder med de samme ting, og som kan udføre hinandens job.

Råd 2 er derfor: Få styr på hvilke kategorier, du skal lave vagtplaner for.

Råd 1 - Få overblik

2008-08-01T15:27:00.003+02:00

Du er lige blevet ansat og din chef fortæller dig på første arbejdsdag, at det er dig der skal stå for den daglige planlægning af vagtplanerne. Hvad nu.

Du har, som altid, tre muligheder:

Flygt. Du fortæller chefen, at det er du desværre ikke i stand til da du har mange andre nye opgaver at sætte dig ind i.
Kæmp. Du fortæller chefen, at det vil du gerne.
Frys. Du fortæller chefen, at det må du lige tænke lidt over.

Hvis du vælger kæmp eller frys, synes jeg du skal læse videre.

Du har taget udfordringen op og vil gerne lave vagtplanerne. Naturligvis vil du også gerne lave gode vagtplaner. For at lave en vagtplan er det nødvendigt at du har kendskab til:

1. Hvad er kravene til bemanding.

2. Hvem har du i det hele taget rådighed over, og for hvem må du bestemme vagtplannerne.

Når du kender de to ting ved du lidt om behovene (1) og mulighederne (2). Din opgave er nu at få de to ting til at gå op, men hvordan det kan gøres kommer først i de næste blog indlæg.

Råd 1 lyder derfor: Sikre dig at du har en detaljeret beskrivelse af kravene til bemandingen og en detaljeret beskrivelse af hvilke vagter, der allerede er bestemt og hvilke vagter du selv kan planlægge.

Husk også at vide, hvornår kravene til bemanding ændres og hvem der kan gøre det. Ligesom du skal vide når der er ændringer i den personalegruppe du skal lave vagter for.